Trin HeltKender du det?
Det barn, der spiller sine første partier på tæer. Hvert træk skal være rigtigt, så barnet vælger det mindste træk, det kan finde, og lader brikkerne blive hjemme. En brik, der bliver sendt langt frem, føles som en brik, der kan gå tabt. Og en fejl føles værre end at tabe.
Det er følelsen bag Sonjas små træk. Ved at slå hende lærer dit barn, at brikker, der går frem sammen, dækker hinanden, og at det ikke er en risiko at gå hele vejen til skakmat. Det er hele meningen med spillet.
Kendetræk hos Sonja
Tre ting at holde øje med i et parti mod Sonja.
I alle eksemplerne spiller Sonja med sort.
Skridtet på tæer
Når et modigt træk ligger lige for, spiller hun ofte det mindste i stedet.
Kantstrategien
Hendes yndlingsåbning, både med hvid og med sort: Kantbonden går to felter frem, og tårnet følger efter ud langs kanten af brættet. Hun kan lide at have brikkerne tæt på kanterne, langt fra kampen.
Den åbne dør
Fra midtspillet og frem åbner hun i de fleste partier døren til en mat i ét træk. Sådan lærer du at se den. Overser du den, lukker hun døren igen i sit næste træk.
Hvis du overser det
Hun ser faren. Hendes løber træder til side, så hendes konge kan slippe væk.